De mad glade 

 

 

 

 

Forside     Galleri     Opskrifter       Forum     Vin     Mødetider   Kontakt   

 

Ud med Karkludene!

 

 

ALLE DANSKE KARKLUDE SKAL UD AF HJEMMENE – OG DOG!.....

VI BEHOLDER ET PAR AF HANNERNE............!   ;-)

 

 

Min enlige og hidtil...... stille KAMP mod "karklude" er ikke, som mange vil tro, en personlig kamp mod en vis form for mande-type, som Danmark..... desværre... og .... trods alt.... har en høj procentdel af!
- Den skal jeg gerne vende tilbage til.... opfordringer modtages...... ;-)

Der var under den ovenstående Titel nok ventet en svada lig:

"Ud med den gamle, ildelugtende danske "karklud" - ind med den velduftende, soignerede rigtige MAND"!

Min kamp er stadig mod KARKLUDE, dog er dette en kamp mod den "stofklud", som de fleste Nordboere har liggende ved køkkenvasken eller hængende... i bedste tro over vandhanen.

Karkluden er et Nord-europæisk fenomen, som de fleste af os heroppe, er vokset op med......
Mange har sikkert aldrig skænket den store tanker, men fjernet den, når den var "lettere" nusset, slidt eller direkte ulækker!
- Her kunne jeg jo nemt komme med bemærkninger om den "Mandlige udgave", men det vil jeg selvfølgelig ikke! ;-)

Hvis.... vi nu forestiller os et stykke tekstil i størrelsen 15 cm x 15 cm (eller 20 x 20), som er de klassiske størrelser, i en absolut ny og steriliseret udgave. Altså ny-indkøbt og måske endda i en små-kemisk udgave. Denne klud, som er tør, skal nu bruges til vores hygieniske formåen i køkkenet, som er enhver husholdnings livs-nerve!

Med den største og selvsikreste mine vil enhver nu våde kluden. Det vil naturligvis foregå under den varme hane, velvidende at jo varmere vand, jo mere og jo lettere vil eventuelle fedtpletter m.v. blive opløst og opsuget. Så glade og fornøjede vil de fleste klare at skylle karkluden under ca. 45/55 gr. varmt vand, vride den med de tilhørende smertevridninger af ansigtet og med sindet i den skønneste og fredeligste forvisning om, at rengøring af køkkenet: bordplader, komfur, køkkenvask nu får en ærlig og redelig hygiene-tur.
Da der sikkert er mange flader, bliver kluden flere gange skyllet under den varme hane - og vupti, pludselig skinner køkkenet igen, ligner ubrugt eller nyt. Kluden bliver atter skyllet, vredet og lagt ved siden af vasken eller hængt til tørre på køkkenvaskens armatur.

Og nu kommer vi til KAMPEN!

For når DU tager en helt ny klud og skyller den under den varme hane, svarer det til at tage et stykke steriliseret stof, som du frivilligt væder under hjemmets BAKTERIE-BOMBE nr. 1!
Enhver varmtvandsbeholder er et rent (?) eldorado af alle mulige og umulige bakterier - derfor har du jo lært at børste tænder i "kun" det kolde vand?!

Derefter tager du den "lune" karklud, tørrer bordplader af og skyller den igen! Altså tager du yderligere bakterier op på karkluden. Så skyller du nogle af, tilsætter nogle flere og gnider altså en række bakterier ud på dine bordplader og evt. komfur igen. Jo flere gange du gentager behandlingen, jo mere sikker er du på, at alle "uskyldige" fedtpletter, grøntsags-safter, brødkrummer etc. er væk og at alle former for bakterier er godt placeret og uddelegeret til et "kæmpe"-arbejde mod dit og dine's immunforsvars-systemer.

Jeg har endda set mange tørre spækbrædder og større knive af i "Karkluden" og sætte på plads!
Arghh, jeg væmmes og kan næsten få kvælende mareridt!

Og i denne personlige "Kamp mod danske Karklude" har jeg hørt mange super-"mod"-argumenter:

A. Jeg lægger min klud til vask efter brug!
Ja, men med den ovenstående forklaring ihu, har du jo ikke længere en REN samvittighed?!

B. Min karklud ryger ud....til vask hver dag!
Og nu kommer virkelig "yndlings-argumentet", som selv mange skole-elever har gennemtestet, efter at et hold på DTU fremkom med forsøget for mange år siden!
En karklud, der er vredet een gang under en varmtvandshane, har tørret en simpel bordplade af, atter skyllet under varmtvandshanen og hængt til tørre i tre (3) timer, vil under et mikroskop fremvise, at 1 cm2 - altså een kvadrat-centimeter, HUSK lige på størrelsen af den simple og fuldstændig rene klud du startede med......... have produceret min. 60.000.000 bakterier! Jeg gentager: HVER kvadrat-centimeter på din KARKLUD har "produceret" mindst 60 millioner bakterier!
- Hvis du har brugt en klud på 15 x 15 cm, vil den lille klud altså efter ca. 3 timer indeholde mindst 1.350.000.000 bakterier! Sikkert små og usynlige, men med mere "magt" end godt er.....?!

C. Jeg hænger min karklud til tørre efter brug!
Mange bakterier kan tørre ind med karkluden og genoptage produktionen af "familie, venner og bekendte", blot ved en yderst begrænset fugt-påvirkning! Ret lækkert, ikk´?!

D. Jeg vasker altid mine karklude på 60 gr.!
I dag, hvor vi kæmper enorme kampe mod overforbrug af el, energi, sæber, div. tilsætningsstoffer, må selv de mest ufølsomme og Konservative ( ! ..... Læs: Reaktionære, fremmedfjendske, anti-globale og nyheds-mongoler) erkende, at vi skal gøre noget!
Og dog er 60 gr.'s-vaske mod bakterier bare ikke nok!
Det er bevist, at ca. 50% af bakterierne overlever ved 60 gr. vask. Mange bakterier er endda i stand til at overleve ved 100 gr.s' vask. Og værst er, at andre er i stand til at resistere under længere tids varme-påvirkning!
Skal du total-sikre dig, skal du lave en "koge-vask" min. 90 gr., tørre kludene i en tørre-tumbler og lade dem få nogle timer i ovnen på ca. 200 gr. - ikke i varm-luft! ;-/

Og hvem gider det?

Skal du fjerne alle de små, ret irriterende og uhyggelige bakterier, der klatrer, glider, spadserer, vandrer rundt og formerer sig med lynets hast, så er den "GODE, GAMLE AF-SPRITNINGS"-METODE nu den bedste!

Du kan også gøre som jeg, der har har lidt "dovne" rengørings-gener, men hylder renhed og hygiene. Trods muligheden for, at få på puklen af alle medlemmer af "Regnskovenes bevarelse", bruger jeg fikse og smarte spraymidler (der indeholder rene og ganske harmløse midler som sprit og vand +), der tørres af med genbrugs-papir-køkkenrulle - samtidig med jeg gemmer/samler papiret til genbrug!

- Mange har kommenteret (også syrligt!), at jeg ingen forudsætninger har for denne "kamp" og dens argumenter.

Første gang jeg egentlig bekymrede mig om problemet, var ved at se et program i Italiensk fjernsyn for næsten 10 år siden, da Salmonella-epidemien gled over Danmark, Sverige, Norge, mindre heftigt i Tyskland, Holland og England!

Programmet startede med at undre sig over, at Salmonella havde så mange "ofre" i det nordlige Europa! Det besluttede de sig for at undersøge!

De undrede sig over, at mange syd-europæere opbevarer mange tilberedte madretter i den afkølede ovn til næste dag - uden at Salmonella og "Roskilde-syge" ramte!
De undrede sig over, at mange Syd-Europæere har egne høns, sælger lidt æg og hjemmeslagtede kyllinger ud til venner og bekendte, men procent/promille-delen af Salmonella-ofre lå ekstremt lavere end i Nord-Europa på samme tidspunkt!

Med slet skjult humor skildrede de Nordboernes "form" for hygiene og renlighed - også den personlige fik nogle "solide" bemærkninger.
- Jeg undrer mig over, at man er nødsaget til at lave "Vask Hænder"- kampagner i Danmark! Det er da blot en lille, minimal del af en simpel opdragelse?!

De "Skandinaviske/Nordiske/Nord-europæiske Karklude" måtte stå mål for meget..... men det måtte også "afstøvning", kendt som at "støve af" også gøre!
Englænderne fik også en ekstra, da mange englændere åbenbart tørrer deres køkkenborde m.v. af med det godt våde viskestykke, der var brugt til aftørring af opvask, foregået i hånden - hvor...... endnu mere skandaløst..... bestik, service og glas ikke var skyllet rene for opvaskemiddel.....! :-0

Da jeg så besøgte Hillerød Hospital under en rengørings-seance, forstod jeg også, hvorfor stafylikokker og streptokokker florerer i så mega-stor en grad i Danmark!
Der blev tørret i vindueskarmen med en klud, derefter på bordpladerne mellem aviser og blade. Derefter blev kluden skyllet i en spand på et rengørings-køre-maskineri/apparat, hvor vandet var svagt tåget - jeg satsede på .... af rengøringsmidler, men havde svage anelser om tidligere modtaget skidt! Så fik vasken og dørhåndtaget en tur i samme åndedrag... og med samme klud! Derefter gled hele "balladen" ud..... vel blot for at gentage proceduren i det næste rum?..... med samme klud og samme vand?
ARGHHHHH!

Summa-sumarum, efter udsendelsen om hygiene, specielt de LEDESTE stofstykker, de fleste danskere har liggende i køkkenet, begyndte jeg at lave mine egne sonderinger og søgninger af forskninger!

Jeg kan af - gode grunde - ikke forske som en kemiker eller fysiker, men jeg kan læse og søge! Desuden kan jeg - ofte - med simpel logik og sprogforståelse, lægge visse ting sammen, derfor har nu knapt 10 års personlige og enlige undersøgelser kommet frem til at ......

"KARKUDE SKAL UD AF DE DANSKE HJEM!"


 

 

Salmonella-typhimurium i blodet!

 

 

Bacillussubtilis i blodet!

/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

 

Tilbage