Lidt om bier
Lidt historisk “fun facts” om bier:
Verdens ældste bi er fundet i en ravklump fra Myanmar, og er anslået at være ca. 100 mio. år gammel, og den beviser, at fortidens bier også indsamlede pollen fra omgivelsernes flora.
Bierne overlevede altså vulkanudbrud og meteornedslag, der blandt andet udryddede dinosauerne, et utal af andre arter, dyr og planter for ca. 65 mio. år siden.
Dette beviser biens og insekternes ekseptionelle evne til at tilegne sig drastiske forandringer og ændringer i omgivende konditioner og dermed forudsætninger for liv, og derfor er det også så meget mere bemærkelsesværdigt og skræmmende, at nye feltstudier og forskningsresultater i visse områder af f.eks. Europa viser en 70% tilbagegang for flere insektarter.
Nutidens honningbier
Langtungede bier (Apidae), og herunder honningbien (Apis), som vi kender den idag, er en underfamilie af årevingede insekter under overarten Apiformes, hvorunder alle underarter er specialiseret i indsamling af nektar og pollen.
Den Europæiske honningbi stammer med stor sandsynlighed fra det tropiske østafrika, hvorfra den er har spredt sig til det vestlige Asien og Europa.
Idag betragter vi vores honningbier som “tamme” bier eller domesticerede bier, og de første beviser på domesticering af bier kan dateres helt tilbage til år 2.600 før Kristus.
I danmark kan vi finde lovmæssige og officielle referencer til bier, biavl, ejerskab og erstatninger forbundet med biavl helt tilbage til Jyske Lov af 1241 forfattet under Valdemar Sejr og Danske Lov af 1683 forfattet under Kong Christian V.
Et lille kuriosum afledt af ovenstående er, at den person eller biavler, der i nutidens Danmark først finder og afmærker en bisværm udenfor den parcel / bigård, hvor bisværmen normalt er hjemmehørende, er og bliver sværmens rette ejermand.
Hentes bisværmen på anden mands jord (have), så skal bisværmens finder / henter – eller bisværmens nye rette ejermand – yde jordejeren erstatning for den skade bisværmen har forårsaget på denne anden mands jord og dyrehold.
Vores honningbier er af racen Buckfast, som er en krydsning af flere racer, som man krydsede sig frem til i 1800-tallet. Buckfast bien er generelt kendt som en meget fredelig og omgængelig bi, der normalt er højtydende.
Vidste du at…….
BIEN
- Arbejderbien vejer ca. 0.18 gr. med fyldt honningmave.
- Arbejderbien kan transportere ca. 40 mg. nektar i dens honningmave – altså ca. 1/3 af dens egenvægt, eller 11 mg. pollen, som den bærer hjem til stadet på sine bagben.
- Arbejderbien er en vigtig bestøver i vores haver, frugtplantager og øvrige landbrugsproduktion, hvor bestøvning er nødvendigt. Man regner med, at bien skal besøge en æbleblomst ca. 5 – 6 gange før æblet er homogent og fuldendt i sin udvikling.
- Arbejderbien skal besøge 85 æbleblomster for at fylde sin honningmave.
- Arbejderbien kan på en god dag besøge op til 7.000 blomster.
- Arbejderbien trækker normalt på blomster i en radius på 2 – 4 km fra stadet, men nyere forskning har vist, at bien kan trække helt op til 10 km fra stadet.
- Arbejderbien flyver med en hastighed af 25 km/t.
BI-FAMILIEN / BI-SAMFUNDET
- Bien starter som et æg lagt af dronningen. Dronningen kan med sin bagkrop fornemme diameteren på den celle, som hun lægger sit æg i, og det er derfor cellens størrelse, der afgør om dronningen lægger et ubefrugtet æg, der bliver til en drone, eller et befrugtet æg, der bliver til en arbejderbi.
- Bien tilbringer 3 dage som æg, 6 dage som larve (dog 7 dage for dronerne), og 7 dage som forseglet puppe for nye dronninger, 12 dage for arbejderbier og 14 dage for droner – inden bien selv gnaver sig ud af cellen som en nu færdig bi.
- Bifamilien forbruger mellem 20 – 40 kg pollen og 50 – 80 kg. honning pr. sæson for at brødføde sig selv og sin yngel.
- Bi-familien har ca. 15 – 20.000 individer om vinteren, som holder bistadet og dronningen varm.
- Temperaruren i bistadets kerne er forholdsvist konstant og minimum 34 deg. celcius – sommer som vinter.
- Bi-familien vokser kraftigt i marts – juni, og når her relativt hurtigt op på ca. 60.000 individer.
- Arbejderbierne taler sammen via en svansedans, og udveksling af smagsprøver – således kan en arbejderbi guide andre arbejderbier hen til de gode arealer med meget og / eller god nektar.
HONNING
- 25.000 flyvninger kan give op til 1 kg. nektar.
- 3 kg indfløjet nektar bliver omdannet til 1 kg. honning.
- Arbejderbierne skal besøge 20 mio. blomster for at producere 1 kg. honning.
- Bifamilien bruger selv ca. 8 kg. honning som “brændstof”, før biavleren høster 1 kg. honning.
- Bifamilien kan på en god trækdag flyve 9 kg. nektar ind – svarende til 3 kg. færdig honning.
- Honningen indeholder flere enzymer fra bierne, og betragtes i vide kredse som sund og for nogle måske endda helbredende.
- Kan man leve af at producere honning? – Svaret er nok: “Nej, det er svært i Danmark.”
PROPOLIS – “FORSVAR AF BYEN”
- Gullig / gylden stærkt klæbrig substans som bierne indsamler og fremstiller, og bruger til tætning af bistadet samt fiksering af tavlerammer etc.
- Propolis består af 50% harpiks samt essentielle olier, 20% flavonioder (kemisk forbindelse der blandt andet findes naturligt i frugter, grøntsager, teer, vine, nødder, vine og rødder), og 30% voks. Propolis indeholder desuden bestemte aminosyrer, mineraler som jern, zink, kobber og mangan samt vitaminer.
- Propolis er generelt anerkendt for dets ernærings, helbredende og antiflamatoriske virkninger.
Bi-samfundet
DRONNINGEN
Dronningen er bifamiliens hovedorgan og nervecelle – uden dronning er der ingen familie / samfund.
Dronningen udskiller feromoner / signalstoffer, der konstant viser de andre bier i stadet, at her er der er en dronning tilstede. En yngre dronning udsender normalt et højere niveau af feromoner – og er derfor ofte i stand til at gøre familien stærkere i dens sammenhold.
Dronningeavlere arbejder hårdt i deres avlsarbejde på at gøre dronningerne ekstra fredelige og meget omgængelige. Er dronningerne det – ja så er arbejderbierne normalt også fredelige og omgængelige.
Dronningens primære rolle er at lægge æg – i sommerperioden kan dronningen lægge op til 2.000 æg om dagen, hvilket stort set svarer til hendes egen vægt. Det er derfor vigtigt, at hun fodres, passes og plejes af hendes følgebier eller
“haremmet”, der hele tiden er omkring hende.
Dronningen lægger befrugtede og ubefrugtede æg, der henholdsvist bliver til arbejderbier, der alle er hunner, og droner, der er hanner.
Dronningen forlader normalt ikke stadet efter, at hun er færdigparret. Undtaget er dog, hvis eksempelvis at biavleren utilsigtet presser familien på tilstrækkelig udvidelsesplads i stadet, som potentielt kan frembringe sværmlyst i familien, der i værste fald betyder, at dronningen “stikker af” eller sværmer med ca. halvdelen af stadets familie og ikke mindst honningbeholdning. Dette vil aftedkomme et betragteligt produktionstab samt tilbageslag på udviklingen af den sværmende samt den efterladte familie. Typisk vil biavleren sættes ca. 6 uger bagud i tid og produktion, hvis en bifamilie har sværmet. Hertil kommer tabet af den sværmende familie, hvis biavleren ikke selv formår at indfange familien.
Dronningen er normalt mærket med et lille farveplet i nakken, så hun er nemmere at finde, når biavleren inspicerer stadet. Pletten er en farvekode, der angiver dronningens fødsels- / klækningsår.
Alder: Dronningen bliver normalt 2 – 3 år gammel, hvorefter biavleren udskifter hende med en ny dronning, da dronningen på dette tidspunkt er ved at være udtømt for muligheden for at lægge befrugtede æg, og derfor også er faldende i feromon udsendelse. Der er derfor en stor risiko for, at samfundet / familien kan blive “ustabil” med følgende risiko for sværmning.
DRONER – HANNER
Droner er udkommet af ubefrugtede æg – og dermed en direkte mandlig klon af dronningen.
Dronen kan genkendes ved at den er lidt større end arbejderbien, og så er den lidt mere “firskåret” i kropsudformning. Dronen har også lidt større øjne, da den skal kunne se opad, når den jager ubefrugtede dronninger på dronepladserne.
Dronernes primære rolle er at parre sig med de uparrede dronninger på dronepladserne. Parringen foregår normalt, når nyklækkede dronninger er “krøbet” fra deres dronningeceller, og efter en 6 – 7 dage i stadet flyver på deres parringsflugt, hvor de parrer sig med op til 10 – 12 droner.
Parringerne foregår på “Dronepladser”, hvor uparrede dronninger mødes med dronerne.
Efter parringen, som foregår i luften, dør dronen, da hans genitialer afrives ved parringen.
I stadet udretter dronerne nærmest intet – og kan nærmest betragtes som en hyggelig lille godartet og uundværlig snylter, der æder løs af vores honning.
Dronerne jages normalt ud at stadet eller slåes ihjel af arbejderbierne i løbet af sensommeren, når der ikke længere er brug for parring af dronninger. Dette er et sikkert tegn på, at efterår og vinteren nærmer sig.
Droner er fredelige, og kan ikke stikke.
Alder: 1 – 4 måneder
ARBEJDERBIER – HUNNER
Arbejderbierne er udkommet at befrugtede æg – og er dermed afkom af dronningen og de droner, som dronningen tidligere i sit liv parrede sig med.
Arbejderbierne er alle hunner, og udgør klart majoriteten (+95%) af bierne i samfundet / familien. Arbejderbierne har underudviklede kønsorganer, og kan som udgangspunkt ikke lægge æg, på trods af at de alle er hunner.
Arbejderbierne er “motoren” i samfundet / familien, da de udfører stort set alle praktiske opgaver i samfundet / familien udover æglægning i bistadet.
Arbejdsopgaver / livscyklus:
- Æg / larve / puppe.
- Rengøringsbi – oprensning af yngelceller.
- Yngelplejer – foderbi.
-
Byggebi – tavlebygger (ca. 10 dage efter krybning / klækning).
Her “sveder” bien voks, som der bygges nye celler af på de kunsttavler, som biavleren har tilsat i stadet. - Pollenpakker – pakning af den pollen som trækbierne flyver ind (ca. 18 dage efter krybning).
- Honninghenter – modtager nektaren, der kommer ind med trækbier, og sætter nektaren i honningtavler, hvor der findes plads. Her overleveres nektaren fra en bi’s honningmave til honninghenterens honningmave, og nektaren tilføres således ensymer fra flere bier.
- Vagtbi – stadets soldater, der godkender indflyvende bier samt afviser “fremmede”.
- Blæserbi – ventilerer stadet på varme sommerdage samt inddamper nektar i tavler, således at nektaren “indtørrer” til honning.
- Vandhenter – vandet bruges på varme sommerdage til fordamning og dermed tempertursænkning i stadet.
- Spejderbi – identificerer potentielle og nye “jagtmarker” for nektar.
- Samlerbi / trækbi – indsamler nektar.
Alder: 3 – 6 uger (sommer) / 8 – 9 måneder (vinter)
“FREMMEDE”
Fremmde insekter og andre mindre dyr, der entrerer eller angriber samfundet / familien bliver normalt angrebet og dræbt af vagtbierne ude på flyvebrædtet eller i flyvesprækken.
En stærk familie accepterer ikke nogen indtrængen i stadet af “fremmede”. Mindre “fremmede” stikkes ihjel, og slæbes væk fra stadet, hvorimod større “fremmede” pakkes ind og balsameres i propolis.
