Lidt om bier
Lidt historisk “fun facts” om bier:
Verdens ældste kendte bi er fundet indkapslet i rav fra Myanmar, og anslås at være omkring 100 millioner år gammel. Fundet viser, at bier allerede dengang indsamlede pollen fra tidens flora.
Bierne overlevede både omfattende vulkanudbrud og det meteornedslag, som for cirka 66 millioner år siden bidrog til at udrydde dinosaurerne samt utallige andre dyre- og plantearter.
Dette vidner om biens og insekternes ekstraordinære evne til at tilpasse sig drastiske forandringer i deres omgivelser og dermed deres livsbetingelser. Netop derfor er det så meget mere bemærkelsesværdigt og bekymrende, at nyere feltstudier og forskningsresultater fra blandt andet Europa dokumenterer tilbagegange på op mod 70 % for flere insektgrupper.
Nutidens honningbier
Langtungede bier (Apidae), herunder honningbien (Apis), som vi kender den i dag, tilhører gruppen af årevingede insekter under overfamilien Apoidea. Alle arter inden for denne gruppe er specialiserede i at indsamle nektar og pollen, som danner grundlaget for deres føde og yngelpleje.
Den europæiske honningbi menes med stor sandsynlighed at have sin oprindelse i det tropiske Østafrika, hvorfra den gennem årtusinder har spredt sig til både Vestasien og Europa.
I dag betragter vi honningbien som et domesticeret husdyr. De tidligste kendte beviser for organiseret biavl og menneskets udnyttelse af bier kan dateres til omkring 2.600 år før Kristus.
Også i Danmark har bier og biavl en lang historie. Lovmæssige bestemmelser om bier, ejerskab, biavl og erstatningsansvar findes således allerede i Jyske Lov fra 1241, udstedt under Valdemar Sejr, og senere i Danske Lov fra 1683 udstedt under Kong Christian V.
Et interessant juridisk kuriosum, der udspringer af disse gamle retsregler, er, at den person, som først finder og lovligt afmærker en bisværm uden for dens oprindelige bigård, kan opnå ejendomsretten til sværmen. Hentes sværmen på en anden persons grund, er den nye ejer dog ansvarlig for at erstatte eventuelle skader, som sværmen måtte have forårsaget på jord, afgrøder eller husdyr.
Bierne i vores bigård er af racen Buckfast. Buckfastbien er resultatet af et målrettet avlsarbejde, hvor flere forskellige bieracer gennem krydsninger er blevet kombineret for at forene de bedste egenskaber. Racen er især kendt for sit rolige temperament, sin omgængelighed og sin høje produktivitet, hvilket har gjort den til en af de mest populære bieracer blandt moderne biavlere.
Vidste du at…….
BIEN
- Arbejderbien vejer ca. 0,18 g, når honningmaven er fyldt.
- Arbejderbien kan transportere ca. 40 mg nektar i sin honningmave, svarende til omkring en tredjedel af dens egen vægt.
Alternativt kan bien medbringe ca. 11 mg pollen, som transporteres tilbage til stadet på bagbenenes pollenkurve. - Arbejderbien er en af naturens vigtigste bestøvere, og bien spiller dermed en afgørende rolle i haver, frugtplantager og i landbruget som garanten for højt udbytte. For eksempel anslås det, at en æbleblomst skal besøges 5-6 gange af bier, før frugten udvikles ensartet, og opnår sin optimale kvalitet.
- En arbejderbi besøger omkring 85 æbleblomster for at fylde sin honningmave med nektar.
- På en god dag kan en arbejderbi besøge op mod 7.000 blomster.
- Arbejderbien samler normalt nektar og pollen inden for en radius af 2-4 km fra stadet. Nyere forskning har dog vist, at bier i særlige tilfælde kan flyve helt op til 10 km i sin jagt på god nektar.
- Arbejderbien har en typisk flyvehastighed på omkring 25 km/t.
BI-FAMILIEN / BI-SAMFUNDET
- Bien begynder sit liv som et æg, lagt af dronningen. Med sine føleorganer kan dronningen registrere cellens størrelse, når hun lægger æg. Det er derfor cellens diameter, der afgør, om hun lægger et ubefrugtet æg, som udvikler sig til en drone, eller et befrugtet æg, som udvikler sig til en arbejderbi.
- Bien tilbringer de første 3 dage som æg og derefter 6 dage som larve (7 dage for droner). Herefter forsegles cellen, og bien udvikler sig til puppe. Puppestadiet varer 7 dage for dronninger, 12 dage for arbejderbier og 14 dage for droner, hvorefter det færdigudviklede individ gnaver sig ud af cellen – eller “kryber” som det oftest benævnes blandt biavlere.
- En bifamilie forbruger årligt mellem 20 og 40 kg pollen samt 50 til 80 kg honning for at ernære både voksne bier og yngel.
- Om vinteren består en bifamilie typisk af 10.000 – 15.000 bier, som i fællesskab holder stadet og ikke mindst dronningen varm.
- Temperaturen i bistadets kerne holdes bemærkelsesværdigt stabil, og er normalt omkring 34 °C, uanset om det er sommer eller vinter.
- Bifamilien vokser kraftigt fra marts til juni, og kan i højsæsonen nå en størrelse på omkring 60.000 individer.
- Arbejderbier kommunikerer med hinanden gennem den såkaldte svansedans og ved udveksling af nektarprøver. På den måde kan de informere hinanden om placeringen af attraktive blomsterområder med rigelige mængder nektar og
pollen.
HONNING
- Omkring 25.000 flyvninger kan resultere i indsamlingen af op til 1 kg nektar.
- Der skal cirka 3 kg indsamlet nektar til for at producere 1 kg færdig honning.
- Arbejderbierne skal besøge omtrent 20 millioner blomster for at fremstille 1 kg honning.
- Før biavleren kan høste 1 kg honning, har bifamilien typisk selv forbrugt omkring 8 kg honning som energikilde.
- På en god dag med et godt “træk” kan en stærk bifamilie samle op mod 9 kg nektar, hvilket svarer til omkring 3 kg færdig honning.
- Honning indeholder naturlige enzymer, som bierne tilfører under forarbejdningen af nektaren. Derfor betragtes honning af mange som et værdifuldt naturprodukt med gavnlige egenskaber.
- Kan man leve af at producere honning?
For de fleste danske biavlere er svaret nej. Honningproduktion alene giver sjældent tilstrækkeligt økonomisk grundlag, og mange biavlere har derfor andre indtægtskilder ved siden af biavlen.
PROPOLIS – “FORSVAR AF BYEN”
- Propolis er en gullig til gyldenbrun, stærkt klæbrig substans, som bierne fremstiller af harpiks indsamlet fra træer og planter. Bierne anvender propolis til at tætne bistadet, udfylde sprækker og fastgøre tavler og andre komponenter i stadet.
- Propolis består typisk af 50 % planteharpiks, 30 % voks, 10 % æteriske olier og aromatiske stoffer samt 10 % pollen og andre organiske forbindelser. Derudover indeholder propolis flavonoider, aminosyrer, mineraler som jern, zink, kobber og mangan samt en række vitaminer.
- Propolis har været anvendt i naturmedicin gennem århundreder og er kendt for sine antimikrobielle, antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber. Mange anvender derfor propolis som et naturligt kosttilskud og hudplejeprodukt.
Bi-samfundet
DRONNINGEN
Dronningen er bifamiliens centrale individ og fundamentet for hele samfundets eksistens. Uden en dronning kan bifamilien ikke opretholde sig selv, og vil over kort tid gå til grunde.
Dronningen udsender feromoner, også kaldet signalstoffer, som konstant fortæller de øvrige bier, at der er en sund og aktiv dronning til stede i stadet. Unge dronninger producerer generelt stærkere og flere feromoner end ældre dronninger, og dette forhold styrker sammenholdet og harmonien i bifamilien.
Dronningeavlere arbejder målrettet på at fremavle egenskaber som fredelighed, vitalitet og produktivitet. Dronningens genetiske egenskaber præger i væsentlig grad bifamilien, og en rolig og omgængelig dronning resulterer normalt i rolige og samarbejdsvillige arbejderbier.
Dronningens vigtigste opgave er at lægge æg. I højsæsonen fra midt april til ultimo juli kan hun lægge op til 2.000 æg i døgnet, svarende til omtrent hendes egen kropsvægt. For at kunne opretholde denne imponerende produktion bliver hun konstant passet og fodret af sine følgebier, ofte kaldet hendes “hof” eller “følgebierskare”.
Dronningen lægger både befrugtede og ubefrugtede æg. De befrugtede æg udvikler sig til arbejderbier, som alle er hunner, mens de ubefrugtede æg udvikler sig til droner, som er hanner.
Efter parringsflyvningerne forlader dronningen normalt aldrig stadet. En undtagelse er sværmning, hvor dronningen sammen med en stor del af bifamilien forlader stadet for at etablere et nyt samfund. Sværmning opstår ofte, hvis familien mangler plads til yngel og honninglagring – hvilket i princippet er forårsaget af biavlerens manglende rettidige udvidelse af stadet.
Når en bifamilie sværmer, følger oftest omkring halvdelen af bierne og en betydelig del af honningforrådet med den sværmende “gamle” dronning. For biavleren betyder dette både et produktionstab og et markant tilbageslag i familiens udvikling. En sværmning vil i praksis sætte bifamiliens udvikling flere uger tilbage, og indfanges sværmen ikke og “genhuses” som en ny bifamilie i et nyt stade, så må biavleren betragte bifamilien som mistet.
For at gøre det nemmere at “spotte” dronningen under stadegennemgange er dronningen som hovedregel mærket med en lille farveplet på brystskjoldet. Farven følger en international standard, der gør det muligt hurtigt at identificere dronningens fødsels- eller klækningsår.
En dronning bliver typisk 2-3 år gammel. Mange biavlere vælger dog ofte, at udskifte deres dronninger tidligere med en ny dronning. Med alderen reduceres hendes evne til at lægge befrugtede æg, samtidig med at produktionen af feromoner aftager. Dette kan gøre bifamilien mindre stabil og øge risikoen for sværmning, natturligt dronningskifte eller andre uønskede forstyrrelser i bifamilien.
DRONER – HANNER
Droner udklækkes af ubefrugtede æg og bærer derfor udelukkende dronningens arvemateriale. På den måde er dronerne genetisk unikke i bisamfundet.
Dronen kan kendes på sin kraftigere kropsbygning, som er mere kompakt og “firskåren” end arbejderbiens. Den har desuden markant større øjne, der næsten mødes oven på hovedet. De store øjne hjælper dronen med at lokalisere og forfølge unge, uparrede dronninger under parringsflyvningen.
Dronernes primære opgave er at parre sig med nyudklækkede dronninger. Efter 6-7 dage i stadet foretager den unge og ubefrugtede dronning sine parringsflyvninger, hvor hun typisk parrer sig med 10-12 droner.
Parringerne finder sted i luften på særlige samlingssteder, de såkaldte dronepladser, hvor droner fra mange forskellige bifamilier mødes med de parringsparate dronninger.
Selve parringen foregår under flyvning. Efter parringen dør dronen, da hans parringsorgan rives løs og efterlades i dronningen.
I stadet udfører dronerne kun få praktiske opgaver. De deltager hverken i indsamling af nektar og pollen, yngelpleje eller stadeforsvar. Alligevel er de en uundværlig del af bifamiliens livscyklus, da de sikrer parringen af kommende dronninger og dermed den genetiske variation i bestanden.
Når parringssæsonen er ved at være slut, og fødegrundlaget bliver mindre, begynder arbejderbierne at jage dronerne ud af stadet. Mange droner omkommer i sensommeren eller det tidlige efterår, da bifamilien ikke længere ønsker at bruge værdifulde ressourcer på dem. Dette er et af de tydelige tegn på, at efteråret nærmer sig.
Droner er fredelige bier, der ikke kan stikke, da de ikke har nogen giftbrod.
En drone lever typisk mellem 1 og 4 måneder afhængigt af årstid, vejrforhold og bifamiliens behov.
ARBEJDERBIER – HUNNER
Arbejderbierne udvikles af befrugtede æg og er derfor afkom af dronningen og de droner, som hun har parret sig med under sine parringsflyvninger.
Alle arbejderbier er hunner og udgør langt størstedelen af bifamilien, typisk mere end 95 % af stadets samlede bestand. Selvom de er hunner, har de underudviklede kønsorganer, og kan under normale forhold ikke lægge æg.
Arbejderbierne er bifamiliens egentlige drivkraft, der udfører næsten alle arbejdsopgaver, der er nødvendige for samfundets overlevelse. De rengør celler, passer ynglen, producerer voks, bygger tavler, fodrer dronningen, bevogter stadet, regulerer temperaturen, indsamler nektar, pollen, vand og propolis samt forarbejder nektaren til honning.
Uden arbejderbiernes enorme arbejdsindsats ville bifamilien hverken kunne opfostre yngel, lagre føde eller overleve vinteren. De er derfor selve motoren i det højt organiserede bisamfund.
Arbejdsopgaver / livscyklus:
- Æg / larve / puppe.
- Rengøringsbi – oprenser yngelceller.
- Yngelplejer – fodrer larverne.
-
Byggebi – tavlebygger (ca. 10 dage efter krybning / klækning).
Her “sveder” bien voks, som der bygges nye celler af på de kunsttavler, som biavleren har tilsat i stadet. - Pollenpakker – pakker den pollen som trækbierne flyver ind (ca. 18 dage efter krybning).
- Honninghenter – modtager nektaren, der kommer ind med trækbier, og sætter nektaren i honningtavler, hvor der findes plads. Her overleveres nektaren fra en bi’s honningmave til honninghenterens honningmave, og nektaren tilføres således ensymer fra flere bier.
- Vagtbi – vogter stadets flyvesprække, og er medlem af stadets “soldater”, der godkender indflyvende bier samt afviser “fremmede”.
- Blæserbi – ventilerer stadet på varme sommerdage samt inddamper nektar i tavler, således at nektaren “indtørrer” til honning.
- Vandhenter – vandet bruges på varme sommerdage til fordamning og dermed tempertursænkning i stadet.
- Spejderbi – identificerer potentielle og nye “jagtmarker” for nektar.
- Samlerbi / trækbi – indsamler nektar.
Alder: 3 – 6 uger (sommer) / 8 – 9 måneder (vinter)
“FREMMEDE”
Fremmede insekter og andre mindre dyr, der forsøger at trænge ind i bistadet, mødes som regel af stadets vagtbier ved flyvesprækken eller på flyvebrættet. Her bliver ubudne gæster hurtigt identificeret, angrebet og uskadeliggjort.
En stærk og sund bifamilie tolererer kun sjældent indtrængere i stadet. Mindre skadedyr og fremmede bier bliver normalt stukket ihjel eller omklynget og opvarmet til de dør – og derefter fjernes de fra stadet af arbejderbierne. Hvis indtrængeren er for stor til at blive transporteret ud, indkapsler bierne den i propolis. På den måde forhindres forrådnelse og spredning af sygdomme i bistadet.
